Tersløse i Merløse herred |
|
|
|
|
Merløse herred
Hovedgårde: Skersø (ellers ukendt) |
Under Roskilde bispestol hørte på en lidt løsere måde Tersløsegård i Merløse herred.
Sogn | Hovedgård | Byer | Gårde | Noter |
Tersløse | Tersløse | Tersløse | 1 |
Se-nedenfor. |
Tersløsegård var var delvis ejet af slægten Grubbe, men også delvis af bispen. |
||
1290-1305 |
Tersløse ligger i Tersløse Sogn på Vestsjælland. Cæcilie, datter af Esbern Snarre, var gift med ejeren af Tersløsegård, Anders Knudsen Grosøn. |
|
1305-1320 | Jon Grubbe af Tersløse (eller Johannes/Jens) har måske været bispens mand på Tersløsegård. Gården var både bispens og andres. | |
1320-1382 | Ingemar Grubbe må have siddet på gården, selv om det ikke er omtalt i kilderne. | |
1344-1360 | Sønnen Jon Grubbe (død før 1362) skriver sig til Tersløse. | |
1360-1364 | Hans broder Niels Grubbe er næste ejer. | |
1364-1406 | Dennes sønner Saxe og Ingemar Grubbe nævnes 1400 og 1406. | |
1383-1412 | Samtidig omtales Ingemars søn Tyge Grubbe (som dog også kan have været broder til Saxe og Ingemar). | |
1382 | Undertiden havde andre lod og del i Tersløse. 1382 nævnes væbneren Jens Andersen (Due) til Tersløse. | |
1408 | 1408 nævnes ridder hr. Hartvig Bryske. | |
1411-1421 | Tyges søn Niels Grubbe eller Jens Grubbe | |
1421-1451 | Dennes datter Anne Nielsdatter Grubbe var gift med Anders Jensen (Passow) | |
1451-1465 | Ægtemanden Anders Jensen Passow skriver sig til Tersløse 1451-1465 . | |
1465-1483 | Deres søn Christoffer Andersen Passow havde Tersløsegård 1483. | |
1483-1499 | Hans søn igen Anders Christoffersen Passow solgte sin rettighed i Tersløse. | |
1499-1505 | Køber var Niels Andersen, lensmand på Tranekær, men han var også gift med sælgers datter. | |
1505-1510 | Da manden døde, overtog enken Anne Andersdatter Passow, som sælger godset til sin fars faster Anne Andersdatter. | |
1510-1536 |
Bispen får ejendomsret over Tersløsegård. |
|
1518 | Bispens lensmand er 1518 Just Urne. Han bor i hvert fald på gården. | |
1536-1570 | Godset glider efter reformationen over til adelsslægten Bølle. Mads Eriksen Bølle (død 1539) er ejer. | |
1570-1604 | Efter ham møder vi sønnen Erik Madsen (Bølle). | |
1570-1604 | Han efterfulgtes af sin søster Kirsten Madsdatter Bølle (død 1604), der var gift med Jesper Krafse. | |
1604-1620 | Godset tilfaldt derefter rigsråd Steen Brahe til Tersløse, Næsbyholm og Knudstrup (død 1620). | |
1620-1651 | Sønnen Otto Brahe (død 1651) arvede Tersløse. Der var 1651 59 gårde i sognet, hvoraf Tersløse havde 35 gårde under sig. | |
1651-1668 | Henrik Ottesen Lindenov fik derefter godset, som han endte med at sælge. | |
1668-1683 | Han solgte til rigsadmiral Henrik Bielke (død 1683). | |
1683-1690 | Hans datter Edele Elisabeth Bielke var gift med generalpostdirektør Poul Klingenberg til Højris fik gården (1688: 35 tdr. hartkorn, 127 tdr. land under plov). | |
1690-1743 | Datteren Frederikke Klingenbergs mand konferensråd A.T. Heespen solgte til slut gården. Han opførte hovedfløjen 1737 og sidefløjen ca. tre år senere. | |
1743-1745 | 1743 solgte han til landsdommer Johannes Christensen. | |
1745-1754 | Ludvig Holberg købte det hele 1745 og oprettede et baroni af Tersløsegård og Brorupgaard 1747. Han udvidede gården i 1748 og indrettede et enkesæde med fri bolig. Efter gennem mange år at have forbedret gården og ejendommen udtalte han: "Jeg har givet et råt og uformeligt kaos en vis skikkelse og forbedret mine bønders kår, som fordum sukkede under svært åg." Holberg tilbragte flere somre på Tersløsegård. | |
1754-1861 |
Holberg testamenterede Brorupgaard
og Tersløsegård til Sorø
Akademi. Omkring 1780 blev
godset udvidet med |
|
1861-1917 | Bygningerne blev overtaget af gamle soranere 1862 på auktion for 10.000 rdl. De ville med tiden indrette stedet som mindestuer. Soranerne var kammerherre J. G. R. Grüner på Ravnstrup, E. J. greve Juel-Vind-Frijs til Frijsenborg, F. J. greve Juel-Vind-Frijs til Jueliinge og O. D. baron Rosenørn-Lehn til Guldborgland og de opreltede 1862. »Det af 4 Soranske Akademister opretholdte HoIbergske Enkesæde paa Tersløsegåd.« med en kapital på 15.000 rdl., hvis renter tildeltes en ældre pige eller enke med fri bolig på livstid. Efter kammerherre Grüners død (1890} forfaldt gården atter, men omkring 1900 nedsattes en Tersløsekomite, der med støtte fra Soransk Samfund og offentlige og private inslitutioner 1905 erhvervede gården for 6000 kr. | |
1917- | Efter en restaurering ved arkiteky Martin Nyrop er Tersløsegård fra 1917 en selvejende stiftelse indrettet som en mindegård for Holberg: Den Holbergske Stiftelse Tersløsegaard. Flere af værelserne er så vidt muligt ført tilbage tii den skikkelse, de havde på Holbergs tid. |
Hovedbygningen, der i dag
fremstår som en trefløjet, pudset bindingsværksbygning, blev opført 1737 for
konferensråd A. T. v. Heespen. Ved senenere ombygninger forlængedes
hovedfløjen. Senest kom sidefløjene til, men kældrene daterer sig helt fra
1300-tallet og hører således enældre bygning til. Efter at Tersløsekomiteen 1905 havde
købt gården, forested M<rtin Nyrop en gennemgribende restaurering, som var tilendebragt 1916. |
|
|